31-årige Anita Sønderup bor i Hadsund. Men hun er født og opvokset i Seest. Hendes barndomshjem står på Bjergbyvej, og der bor hendes far stadig med sin kæreste.
Så det var med en voldsom følelse af afmagt, at Anita onsdag aften satte sig foran fjernsynet hjemme i Hadsund og så, at hele det velkendte kvarter fra barndommen lå i ruiner.
–
Det er underligt, at se sit gamle kvarter omtalt som en krigszone. Og det var
hele tiden ansigter, jeg kendte, der dukkede op på skærmen og græd, siger
Anita Sønderup.
Så tanken meldte sig hurtigt, at hun gerne ville gøre et-eller-andet, som kunne være en hjælp til de mange mennesker i Seest, der helt eller delvist har fået ødelagt deres hjem. Derfor har hun lavet en side på internettet, hvor folk fra hele landet kan sende hilsner til de katastrofe-ramte.
Selve hjemmesiden er lavet af computerfirmaet Dialex, som stillede en mand til rådighed en hel dag for at lave støttesiden.
Og der er mange – både lokale og rundt omkring i
landet - som allerede har benyttet sig af at skrive på internetsiden, selv om
den først blev oprettet fredag.
– Jeg tror, at det kan være en støtte for folkene i Seest, at de kan se, at der er folk over hele landet, som tænker på dem, siger Anita Sønderup.
Selv flyttede hun fra Kolding for syv år siden, for hun flyttede med sin mand til Hadsund i det nordjyske.
Nu er hun meget spændt på at komme hjem og se sit gamle kvarter. Men det bliver ikke de første par dage, for hun synes, at faderen og hans kæreste i første omgang skal have lov at komme indenfor i hjemmet på Bjergbyvej og falde lidt til ro.
– Jeg tror, det bliver meget underligt at se det hele igen. Jeg kender folk i hele kvarteret, og rundt omkring står alle de huse, som mine klassekammerater boede i. Når man kender de personlige ulykker, forskellige folk har haft i forvejen gennem årene, kan man ikke lade være med at tænke: Hvorfor skal de rammes igen?
Selv om hun ganske nøje husker sit barndomskvarter, så har hun ikke mange erindringer om fyrværkerifabrikken på Kløvkærvej.
– Den fyldte ikke noget i vores bevidsthed, da jeg var barn. Og det var i hvert fald ikke noget, som vi var bekymrede over, siger hun.
Den bekymring har hun så fået nu. Og ved siden af de mange hilsner, som man kan sende via hjemmesiden, samler hun også penge ind til ofrene via et kontornummer hos Danske Bank.
– Jeg kommer ikke til at bestemme, hvad pengene skal bruges til. Det kommer til at foregå i et samarbejde med Kolding Kommune, fortæller hun og tilføjer:
– Men jeg opfatter ikke pengene, som det vigtigste. Det væsentligste er de hilsner, som Seest-borgerne kan gå ind og læse, når de igen for overskud i hverdagen.