Lone Madsen (til venstre) og Ruth Madsen på vej ind i retten,
hvor Ruth Madsen blev afhørt som vidne i går.         Foto: Orla Lund

I går var en dårlig dag for den bedrageritiltalte tidligere leder af AOF Daghøjskolen Mødestedet og den medtiltalte leder af Radio Herkules, hvis domsmandsretten vælger at tro på vidneudsagnene fra tre tidligere ansatte på skolen.

Ifølge de tre vidner foregik der nemlig ingen daghøjskolekurser på Radio Herkules i 2001 og 2002, selvom skolen indberettede det til Undervisningsministeriet.

Stensikker

Ruth Madsen, der var projektleder på daghøjskolen, sagde direkte, at hun er »stensikker på«, at der ikke foregik nogen form for daghøjskoleaktivitet på Radio Herkules, som boede i daghøjskolens kælder.

– Vi rådede over nogle dejlige lokaler på skolen, og jeg var der næsten altid. Og jeg har aldrig mødt nogle kursister eller set radiolederen til et projektledermøde, sagde hun, der ofte kom i kælderen.

Fantastisk

Ifølge Ruth Madsen var arbejdsmiljøet på skolen til sokkeholderne, da syv ansatte i april i 2002 henvendte sig til bestyrelsen med en mistillidserklæring til skolens ledelse.

– Reaktionen var, at vi blev bedt om at lave en redegørelse, men før vi var færdige, blev vi bortvist, forklarede hun om de hektiske dage, som blev begyndelsen til enden for skolen.

I redegørelsen skrev de syv nemlig blandt andet, at de mente, at de påståede mediekurser var fiktive, og efterfølgende blev deres mistanke bestyrket via en selvbestaltet kontrol af de indmeldelseslister, som pludselig dukkede op i en mappe på skolens kontor, forklarede Ruth Madsen. På listerne optrådte blandt andre radiolederens og skolelederens børn.

Et par bestyrelsesmedlemmer og andre har i rimeligt utvetydige vendinger antydet, at du i virkeligheden ville være skoleleder? spurgte anklageren, vicepolitimester Henrik Werner Hansen.

– Det er fantastisk. Jeg har direkte sagt til (skolelederen, red.), at det ikke passer. Men jeg tror, han fastholdt bestyrelsen i den opfattelse for at holde fokus på noget, det ikke handlede om, sagde Ruth Madsen.

Syndigt rod

Skolens tidligere regnskabschef forklarede, at skolens lønkonti og bogføring var et syndigt rod, da hun blev ansat i starten af 2001.

– Jeg har aldrig set noget lignende, sagde hun og forklarede, at hun klart fik at vide af skolelederen, at hun intet skulle have at gøre med hjemtagelsen af tilskud fra Undervisnimingsministeriet.

– Det undrede mig, men jeg havde jo rigeligt at gøre med alt det andet, sagde hun.

Har du konstateret nogen kursusaktivitet på radioen?

spurgte anklageren.

– Nej, og når jeg spurgte, fik jeg at vide, at undervisningen foregik andre steder i byen, forklarede hun.

Regnskabschefen fandt det også besynderligt, at skolelederen i følge hendes udsagn havde sagt, at »så melder vi bare et hold mere til på radioen«, da de sammen lagde budget i april 2001 og konstaterede, at der manglede indtægter.

Flere krydser

Heller ikke en tidligere edb-lærer havde konstateret nogen undervisningsaktivitet på radioen i kælderen, hvor han havde sin daglige gang.

Og i juli 2002 skrev han til Undervisningsministeriet og fortalte, at han på skolens kontor havde set, at såkaldte krydslister fra hans egne hold var blevet forsynet med flere krydser, end dem han selv havde sat. På krydslisten optrådte også skolelederens søn, selvom han aldrig havde gået på holdet, forklarede han.

– Jeg og mange andre undervisere følte, vi afleverede en blankocheck, når vi afleverede krydslisterne, og vi var bange for, at vi kunne drages til ansvar, sagde han.

Krydslisterne dokumenterede time for time kursisternes tilstedeværelse og var baggrund for Undervisningsministeriets udbetaling af tilskud.